• Forside
  • Opskrifter
    • Is
    • Tærter
    • Lagkager
    • Cheesecakes
    • Glazekager
    • Bagværk
    • Desserter
  • Om mig
  • Kontakt
    • Instagram

Daisys Kageri

En verden fuld af kager

You are here: Home / Glazekager / Bærkage med kiks og chokolade

Bærkage med kiks og chokolade

januar 30, 2021 by Daisy Leave a Comment

Årets første kage består af bærmousse, et bærindlæg, en chokoladebund og en kiksebund. Det må helt klart være en af de bedste kager, jeg har smagt. Kombinationen af en blød mousse, en svampet chokoladebund og en sprød kiksebund gør virkelig noget godt! Kagen er overtrukket med en to-farvet glaze og kanten er pyntet med blendet hvid chokolade. Sæt gerne et par dage af til at lave kagen, da den skal være helt frossen, når glazen hældes på.

Kagen passer til 8 personer

Redskaber; en rund springform (16 cm i diameter), to runde silikoneforme (16+18 cm i diameter)/alternativ brug almindelige springforme

Bærindlæg

1 blad husblas
100 g frosne bær (bær efter eget ønske – hindbær, symfoni eller andet)
1 spsk. sukker

Udblød husblas i en skål/tallerken med koldt vand. Kom bær og sukker i en lille gryde. Varm det op og lad det småsimre i et par minutter. Sigt bærmassen fri for kerner ned i en skål, så kun saften er tilbage. Vrid husblas for vand og rør det i saften. Hæld det hele i en rund silikoneform (16 cm i diameter)/en rund springform med husholdningsfilm i bunden, gerne på et fast underlag f.eks. et skærebræt. Stil det i fryseren i minimum 3 timer eller til det er helt frossen.

Kakao-kiksebund

120 g havrekiks
5 g kakao
50 g smør

Blend/knus kiks i en minihakker eller en pose. Kom det i en skål sammen med kakao. Smelt smør i en lille gryde og hæld det over de knuste kiks. Rør det sammen med en ske. Hæld det hele i en rund springform (16 cm i diameter) med bagepapir i bunden. Mas det hele godt sammen, helt ud til kanten i formen. Stil den i fryseren i minimum en time eller til den har sat sig helt.

Chokoladebund

50 g god mørk chokolade, gerne 70 % – hakket/knapper
25 g smør
50 g sukker
1 æg, str. M

Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn. Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad. Tag det af varmen. Rør kort sukker i. Tilsæt til sidst æg i blandingen. Hæld det hele i en rund springform (16 cm i diameter) med bagepapir i bunden. Bag den i ovnen i cirka 20 minutter, mærk gerne på bunden og bag den hellere en smule i underkanten, så den ikke bliver tør. Lad den køle af og skær den fri langs kanten i formen. Stil den i fryseren.

Bærmousse med hvid chokolade

2 blade husblas
300 g bær, frosne (bær efter eget ønske – hindbær, symfoni eller andet)
Korn fra en vaniljestang
1 citron, saften
300 g god hvid chokolade, hakket/knapper
2 dl piskefløde

Udblød husblas i koldt vand i en skål/tallerken. Kom bær, vaniljekorn og citronsaft i en lille gryde. Varm det op og lad det småsimre i et par minutter. Vrid husblas for vand og kom det i en ren skål. Tag bærmassen af varmen og sigt det fri for kerner ned i husblassen, så kun saften er tilbage. Rør det sammen. Stil det til side i 10 minutter. Smelt chokolade i en skål over vandbad. Tag den smeltede chokolade af varmen. Hæld bærsaften heri og vend det sammen. Pisk fløde til helt let skum og vend det hele forsigtigt sammen, gerne af flere gange uden at slå luften ud af fløden.

Placér en rund silikoneform (18 cm i diameter) på et fast underlag f.eks. et skærebræt. Hæld cirka halvdelen af moussen i formen. Tag det frosne bærindlæg ud af fryseren og kom det forsigtigt i midten af moussen. Hæld resten af moussen herpå. Tag kiksebunden og chokoladebunden ud af fryseren. Pres de to bunde forsigtigt sammen med kiksebunden nederst. Vend chokoladebunden mod moussen og pres dem forsigtigt heri, så siderne dækkes af mousse (se evt. fremgangsmåde under højdepunkter på min instagramprofil ‘daisyskageri’). Stil kagen i fryseren natten over.

Glaze

6 blade husblas
1 dl piskefløde
0,5 dl vand
150 g almindelig sukker
150 g glukosesirup
150 g god hvid chokolade (hakket/knapper)
Pastafarver: Wilton pastafarver lilla og hvid

Udblød husblas i koldt vand. Bring fløde, vand, sukker og glukosesirup til lige under kogepunktet i en lille gryde. Vrid husblas for vand og rør det i den varme masse. Kom chokoladen i en høj kande. Hæld den varme masse over chokoladen og stavblend forsigtigt. Kom husholdsningsfilm ned over glazens overflade. Lad det køle af til 39-40 grader. Lav evt. pynt imens glazen falder i temperatur.

Fjern husholdningsfilm fra glazen. Skrab luftbobler væk. Fordel glazen i to glas/beholdere.
Rør med enden af en ske lilla pastafarve i den ene og hvid pastafarve i den anden. Hæld de to farver skiftevis tilbage i kanden (ca. 4-6 gange af hver farve). Hold kanden på skrå, imens der hældes.

Tag kagen ud af fryseren og stil den på en rist eller et glas. Hæld glazen rundt på kagen eller hold kanden stille fra oven uden at bevæge glazen rundt på kagen (inspirationsvideo af glazen kan ses under højdepunkter på min instagram side ‘daisyskageri’). Befri den for glazetråde/overskydende glaze rundt langs og under kagen. Flyt kagen på et fad og stil den i køleskabet.

Pynt

75 g god hvid chokolade, gerne Callebaut

Blend chokoladen i en minihakker. Pynt kanten på kagen med chokoladen.
Opbevar kagen på køl inden servering.

You might also enjoy...

Nytårskage med kiks, karamel og passionsfrugt
Brombærkage
Hindbærkage med vanilje og nødder
Karamelkage med chokolade og chokoladeglaze
Passionsfrugtkage med brownie
Moussekage med passionsfrugt, mangokompot og blondiebund
Dåbskage med hindbær og chokolade
Julekage med appelsin-krydderkage, brændte mandler, nougat og chokolade
Karamelkage med chokolade og karamelglaze
Brombærkager
Feminine hindbærbomber med hvid chokolade, vanilje og lime
Krydderkage med saltkaramel og nougat-chokolademousse
Drengekager

Filed Under: Glazekager Tagged With: bærkage, bærmousse, chokoladebund, glaze, kiksebund

Ældre indlæg Overdådig chokoladekage

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Velkommen til min blog!

Velkommen til min blog!

Mit navn er Daisy. Til dagligt arbejder jeg som intensiv-sygeplejerske, men bruger det meste af min fritid på at bage.
Tusind tak, fordi du kigger forbi - jeg håber, du vil føle dig inspireret. Tøv endelig ikke med at skrive ved spørgsmål.

Følg mig på Instagram

  • Instagram

CATEGORIES

  • Årstider
  • Bagværk
  • Cheesecakes
  • Desserter
  • Glazekager
  • Lagkager
  • Skærekager
  • Tærter

Seneste opskrifter

Bærkage med kiks og chokolade

Overdådig chokoladekage

Festlige desserter med kaffe-karamel, hasselnødder og chokolade

Nytårskage med kiks, karamel og passionsfrugt

Følg på Instagram
This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

COPYRIGHT Daisys Kageri © 2019. · DMCA.com Protection Status