• Forside
  • Opskrifter
    • Is
    • Tærter
    • Lagkager
    • Cheesecakes
    • Glazekager
    • Bagværk
    • Desserter
  • Om mig
  • Kontakt
    • Instagram

Daisys Kageri

En verden fuld af kager

You are here: Home / Glazekager / Valentinskage med blondie og hindbær

Valentinskage med blondie og hindbær

februar 7, 2020 by Daisy 2 Comments

Lækker, sød og syrlig valentinskage. Kagen består af en skøn blondiebund med friske hindbær, hindbærmousse med hvid chokolade og pyntet med marmoreret glaze samt ruby chokolade på toppen. En valentinskage – der også sagtens kan nydes til en fødselsdag, eftermiddagskaffen eller andet. Bunden og chokoladepynt kan sagtens laves længe i forvejen og opbevares i fryseren. Kagen skal sætte sig i fryseren natten, før den pyntes med glaze.
Kagen passer til 8-10 personer.

Redskaber; en rund springform (16 cm i diameter), en rund silikoneform (18 cm i diameter/5-6 cm i højden)/ en springform kan også bruges. Kageplast. En rund udstikker (3-4 cm i diameter).

Blondiebund

100 g god hvid chokolade, hakket/knapper
100 g smør
2 æg, str. M
50 g sukker
40 g hvedemel
En håndfuld friske hindbær

Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft. Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad. Tag det herefter af varmen. Pisk i en anden skål æg og sukker til en luftig og hvid masse. Vend forsigtigt chokolade-smør sammen med æg-sukker blandingen. Sigt hvedemel heri og vend det hele forsigtigt sammen. Hæld det hele i en rund springform (16 cm i diameter) med bagepapir i bunden. Pres til sidst friske hindbær i dejen. Bag bunden i ovnen i 25-30 minutter. Lad den køle af og skær den fri langs kanten i formen. Kom den i en pose til moussen er færdig.

Hindbærmousse med hvid chokolade

1,5 blad husblas
250 g hindbær frosne/friske
Korn fra 1 vaniljestang
1 citron, saften
220 g god hvid chokolade, hakket/knapper
2,5 dl piskefløde

Udblød husblas i koldt vand. Kom hindbær, vaniljekorn, citronsaft i en lille gryde og kog det kort op. Hæld hvid chokolade i en skål over vandbad og smelt chokoladen. Tag det af varmen. Tag hindbær af varmen. Sigt hindbærsaften ned i en ren skål. Vrid husblas for vand og kom det i den varme saft. Hæld hindbærsaft-husblas over den smeltede chokolade og rør det godt sammen. Pisk fløde til helt let skum og vend det hele forsigtigt sammen, gerne af flere gange.

Stil en rund silikoneform (18 cm i diameter)/ en rund springform med kageplast langs siden kan også bruges, på et fast underlag evt. et skærebræt. Hæld hindbærmoussen i silikoneformen. Pres forsigtigt blondiebunden ned i moussen, så siderne bliver dækket af mousse. Dæk toppen med husholdningsfilm. Stil den i fryseren til den er helt frossen, gerne natten over.

Glaze

6 blade husblas
100 ml piskefløde
50 ml vand
150 g almindelig sukker
150 g glukosesirup
150 g god hvid chokolade, hakket/knapper
Pastafarver: Pink, lilla og hvid

Udblød husblassen i koldt vand. Piskefløde, vand, sukker og glukosesirup bringes til kogepunktet i en lille gryde. Vrid husblassen for vand og rør det i den varme masse. Kom den hakkede hvide chokolade i en høj kande. Hæld den varme masse over chokoladen og stavblend forsigtigt, helst uden for mange luftbobler. Kom husholdsningsfilm ned over glazens overflade. Lad det køle til 41-42 grader.

Fjern husholdningsfilm fra glazen. Skrab eventuelle luftbobler væk. Fordel glazen i tre glas/beholdere.
Kom pink pastafarve i den ene, lilla i den anden og hvid i den tredje. Det kan være nemmere at bruge en stavblender, når pastafarven skal røres i for at undgå ‘klumper’ fra pastafarven, men pas på med luftbobler. Ellers rør gerne pastafarven i med en ske. Fjern evt. luftbobler. Hæld de tre farver skiftevis tilbage i kanden (ca. 4-6 gange af hver farve). Hold kanden på skrå, imens der hældes.

Tag kagen ud af fryseren og stil den på en rist eller et glas. Hæld glazen rundt på kagen eller hold kanden stille fra oven uden at bevæge glazen rundt om kagen (inspirationsvideo af glazen kan ses under højdepunkter på min instagram side ‘daisyskageri’). Befri den for glazetråde/overskydende glaze rundt langs og under kagen. Flyt kagen på et fad.

Pynt

100-200 g Ruby chokolade, gerne Callebaut eller Odense chokolade

Temperer chokoladen. Hæld det på et stykke kageplast og smør det jævn ud, gerne mellem to stykker kageplast. Kom det i fryseren i 10 minutter. Udstik små runde chokoladestykker med en rund udstikker (ca. 3-4 cm i diameter). Pynt kagen med chokoladen og lad kagen tø langsomt op i køleskabet i nogle timer før servering, eller natten over.

You might also enjoy...

Nytårskage med kiks, karamel og passionsfrugt
Julekage med appelsin-krydderkage, brændte mandler, nougat og chokolade
Påskekage med citron og marengs
Små kager med passionsfrugt, pistacie og glaze
Blåbær og chokolade
Lagkage lavet på jordbærgrød
Hindbærblondie med chokolade og karamel
Karamelkage med passionsfrugt
Karamelbomber med chokolade, peanut praline og glaze
Banankage med chokoladestykker toppet med chokolademousse og karamel-cremeux
Velvet moussekager til drengefødselsdag
Chokolade cheesecake
Festlige desserter med kaffe-karamel, hasselnødder og chokolade

Filed Under: Glazekager, Lagkager Tagged With: blondiebund, glazekage, hindbærmousse, moussekage

Ældre indlæg Chokolade lagkage
Næste Post Enhjørning kage

Comments

  1. Ditte says

    august 12, 2020 at 10:11 am

    Hej

    Jeg har kun et hold forme men skal lave 3 kager. Kan jeg lave dem en af gangen og opbevare dem i fryseren uden silikone formen og i så fald hvor lang tid kan de være i fryseren? Tak

    Svar
    • Daisy says

      august 20, 2020 at 11:23 am

      Hej!

      Det kan du sagtens lave over flere omgange. De kan holde sig i fryseren i hvertfald i 2 måneder 🙂

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Velkommen til min blog!

Velkommen til min blog!

Mit navn er Daisy. Til dagligt arbejder jeg som intensiv-sygeplejerske, men bruger det meste af min fritid på at bage.
Tusind tak, fordi du kigger forbi - jeg håber, du vil føle dig inspireret. Tøv endelig ikke med at skrive ved spørgsmål.

Følg mig på Instagram

  • Instagram

CATEGORIES

  • Årstider
  • Bagværk
  • Cheesecakes
  • Desserter
  • Glazekager
  • Lagkager
  • Skærekager
  • Tærter

Seneste opskrifter

Overdådig chokoladekage

Festlige desserter med kaffe-karamel, hasselnødder og chokolade

Nytårskage med kiks, karamel og passionsfrugt

Kirsebærkager med hvid chokolade og kanel

Følg på Instagram
This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

COPYRIGHT Daisys Kageri © 2019. · DMCA.com Protection Status